Vores telefon har været nede.
Indtil problemet er løst er I altid velkommen til at sende os en mail.
eller ring til os på 989 77 690
Vores telefon har været nede.
Indtil problemet er løst er I altid velkommen til at sende os en mail.
eller ring til os på 989 77 690
Ved Tornby Strand er naturen stærk og vejret altafgørende. Det bestemmer om man kommer til at ligge på stranden hele dagen, gå en frisk tur i klitplantagen efter svampe og bær eller blive inde i sit sommerhus med en god bog. Når det blæser, kan det mærkes og når solen skinner, brager lyset frem.
Ved Tornby Strand hygger vi os. Her er stille og roligt. Småt og godt. Vi mener faktisk at Tornby Strand er den bedste kombination af fantastisk natur, strand og hav, fred og ro, og liv ved vores hyggelige badehotel, restaurant og købmandsforretning. Det er samlingspunktet for både turister og lokale. Alle tager fællesskab i at nyde Tornby Strand.
Lokale bader hver morgen året rundt og tager temperaturen på vandet, som skrives på tavlen foran forretningen. Så ved man, hvad der venter for
"Ingen morgenmad uden morgenbad", som der bliver sagt i "Klithuset".
Efter morgenbadet starter manges feriedage ved købmandsforretningen, hvor der sælges friskbagte godter fra den lokale bager, dagens aviser, frisk frugt og grønt, mejerivarer og et bredt sortiment af blandt andet mad og vin. Vi bestræber os på at gøre en ferie her så afslappende som muligt og håber derfor at have det meste af, hvad man kunne ønske sig.
"Tilstanden Tornby"
-Et sted man atter strander
-Står klar så snart du lander
-Her ude fandt du hjem igen
-Frode-
Hunde fortjener også at kunne komme på ferie sammen med sin familie. Naturen skal udforskes og den brede sandstand skal løbes på. Heldigvis har vi mange sommerhuse i Tornby, hvor hele familien er velkommen.
Se dem alle her.
Vesterhavet kan nydes på mange måder. Èn måde er ved bare at sidde i fred og ro i sit sommerhus.
Se her listen af vores sommerhuse med de dejligste udsigter over klitter og hav. Det bedste Tornby har at byde på.
Nogle huse er fantastisk placeret midt i klitterne, andre korte gåture oppe af vejen. Fælles for dem alle er, at man hurtigt og nemt kommer til stranden. Se her alle husene med mindre end 400 meter til stranden.
Sommerhuse er ikke kun til sommerbrug. Derfor kalder vi dem ofte feriehuse. Ved Tornby Strand er der dejligt hele året rundt. I efteråret kan man finde svampe og bær i den vilde plantage, luften bliver endnu mere frisk og hyggen sænker sig i det stille landskab. Vinteren kan både have dage med stormende vesten vind og strålende solskin. Til foråret vender lyset tilbage og fuglene kvidrer igen. Alle årstider er skønne på hver deres måde ved Vesterhavet.
Se her husene, som kan lejes over vinterhalvåret.
Er du nysgerrig efter at se hvilken nye huse vi har fået til
udlejning til sæson 2024.
Så se med her - God fornøjelse.
Alle feriehuse ved Tornby Strand er privatejede af forskellige familier og er derfor unikke i udtryk og stil. Langt de fleste områder er blevet bebyggede over mange år, så husene har alle deres egen karakter og flugter ikke nødvendigvis snorlige med naboen. Mange af husene ligger i læ af klitter, træer og buske, som er vokset op omkring dem. Der er god plads imellem husene, da lokale regler gør at grundene skal være minimum 2.500kvm. Områderne er meget kuperede, så husene ligger rigtig pænt i klitlandskabet.
De fleste dage kan man høre en konstant brusen fra havet næsten lige meget hvor ved Tornby Strand man er. Vestenvinden kan også ”larme”, men det er så også al den larm vi har!
Vi plejer at sige at "ferier i Tornby er vanedannende". Det gør vi, fordi vi oplever familier komme tilbage år efter år. Vi har udlejet sommerhusene her siden 1985 og kan efterhånden nævne mange familier, hvor børnene nu kommer med deres egne børn! Det er fantastisk dejligt at se.