Feriehusrådgiver hos Tornby Feriehusudlejning
Vi søger en hjertevarm og serviceminded feriehusrådgiver til vores lille lokale bureau ved Tornby Strand. Du skal være “den bag disken” sammen med os andre og tage dig kærligt af vores gæster og sommerhusejere – være en vigtig del af den gode stemning.
Hvem er du?
Du er typen, der møder mennesker med et smil – også når der er travlt. Du er empatisk, sød og lyttende, og du forstår både den stressede børnefamilie, den nysgerrige sommerhusejer eller gæsten der har brug for ekstra hjælp.
Vi lægger vægt på, at du:
- er god til mennesker og trives i tæt kontakt med gæster
- har et naturligt, imødekommende smil
- taler og skriver godt dansk
- taler flydende tysk og engelsk.
- er god til at huske ansigter, navne og detaljer
- er fleksibel og indstillet på, at arbejdet følger sæsonen
- kan holde ferien i vinterhalvåret (højsæsonen er sommer)
Dine opgaver
Du bliver en vigtig del af hverdagen i vores feriehusbureau og vil arbejde tæt sammen med indehaveren. Opgaverne vil bl.a. være:
- daglig gæstekontakt på kontoret, på mail og telefon
- ind- og udflytning, nøgler, information og vejledning (skiftedag er lørdag)
- hjælp til sommerhusejere omkring udlejning og praktiske spørgsmål
- mindre administrative opgaver og opdatering på computer (booking, tekster, billeder m.m.)
- kreativ medhjælp til fx opslag, nyheder og idéer til markedsføring
- lejlighedsvis hjælp med små, enkle reparationer eller tjek i sommerhusene, når der opstår behov
Hvem passer jobbet til?
Stillingen passer godt til dig, der:
- har erfaring indenfor branchen
- er fornuftig, ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
- er tryg ved at bruge computer og nye systemer
- kan tænke kreativt og finde løsninger, når noget uventet opstår
- ikke er bange for at tage fat – også praktisk, når det kræves
- sætter pris på lokalt fællesskab, nærvær og en arbejdsplads med korte beslutningsveje
Hvis du kan se dig selv som vores nye ansigt udadtil, og har lyst til at blive en del af
Tornby Feriehusudlejning, så send en kort ansøgning og CV til mail@munchtornbystrand.dk – vi glæder os til at høre fra dig.
Fuldtidsstilling, hvor de fleste timer ligger om sommeren.
Start dato kan vi tale om, men vi drømmer om mandag d. 2. marts 2026.
Ansøgningsfrist onsdag d. 14. januar. Samtaler holdes løbende.
Skynd dig at få verdens bedste job med verdens sødeste gæster, hvor du bliver mødt med et stort smil hver dag.
Tornby Feriehusudlejning
Strandvejen 31, Tornby strand
9850 Hirtshals
Danmark
Tlf.: +45 989 77 115
mail@munchtornbystrand.dk